Nikkelallergi i fingre og ører: en praktisk guide

Hvorfor nikkel giver røde ører og kløende håndled

Nikkel er et billigt og stærkt metal, som derfor er i næsten alt, der hedder fashion earrings og cheap rings i butikkerne. Problemet er, at nikkel er det hyppigste kontaktallergen i Danmark – omkring hver femte kvinde og en mindre andel mænd reagerer på det. Allergien viser sig som kløe, rødme, tør hud og små blærer præcis der, hvor metallet har rørt huden, typisk øreflipper, hals eller håndled.

Det særlige ved nikkelallergi er, at den ikke forsvinder igen. Har kroppen først dannet antistoffer, reagerer den resten af livet – også ved meget små mængder. Derfor er øreringe allergi og armbånd allergi ikke noget, man bare venter ud. En ring, der har siddet fint i et halvt år, kan pludselig give udslæt, fordi forgyldningen er slidt af.

Mange opdager det først, når de skifter til nye, billige smykker efter et par ugers brug. Sved, creme og håndvask fremskynder nedbrydningen af overfladen, og så begynder nikkel at vandre ind i huden.

Reglerne i Danmark og EU: hvad du har krav på

Nikkeldirektivet gælder i hele EU og er indført i dansk lovgivning. Det sætter grænser for, hvor meget nikkel der må frigives fra smykker, der er i direkte og langvarig kontakt med huden: 0,5 mikrogram per kvadratcentimeter per uge. For ting, der stikkes gennem huden – først og fremmest øreringe og navlepiercing – gælder der et skrappere krav om næsten ingen frigivelse.

I praksis betyder det, at øreringe og andet piercingsmykke, der sælges lovligt herhjemme, skal være fremstillet af materiale, der overholder grænsen, ofte titan, kirurgisk stål, guld eller niobium. Du kan ikke se det på udseendet. En flot forgyldt ørering kan skjule en messinglegering med højt nikkelindhold, mens en anonym stålørering er helt sikker.

Sådan tjekker du selv

Spørg altid i butikken, hvilket grundmateriale øreringen er lavet af – ikke bare hvad overfladen er. Står der "surgical steel" eller "316L", er du godt kørende. Står der "metal", "zink" eller intet, så gå videre. Du kan også købe et nikkeltestkit på apoteket eller i en større materialeforretning for under 150 kroner: en dråbe testvæske på metallet skifter farve, hvis nikkel frigives.

Vær opmærksom på, at reglerne kun dækker smykker, der er beregnet til langvarig hudkontakt. Smykker købt på ferie uden for EU eller bestilt via udenlandske netshops er ikke nødvendigvis testet, og her er risikoen markant større.

Ringe, piercinger og billigt guld: hvor fælden ligger

Ringe er et særligt problem, fordi fingeren sidder i vand og sæbe mange gange om dagen. En billig ring af legeret metal kan give en tynd, rød stribe under ringen, der let forveksles med sæbeudslet. Går du med ringen i bad og ved opvask, slides belægningen hurtigere, og så kommer nikkelen frem.

Ved piercinger er det afgørende, at du vælger det rigtige fra start. En ny piercing skal sidde i længe – normalt seks uger i øreflippen og op til flere måneder i brusk og i navlen, hvor en 6 mm stav er en typisk standardstørrelse. Skifter du øreringe før tid, irriterer du kanalen og risikerer samtidig at sætte et nikkelholdigt smykke i et endnu ikke helet sår.

Ved piercingsmykke i guld er det vigtigt, at guldet er massivt, altså mindst 14 karat, og ikke blot forgyldt. Forgyldt stål kan være et fint kompromis, hvis du ikke er diagnosticeret med allergi, men den tynde guldhud holder sjældent mere end nogle måneder i daglig brug.

Ringe og smykker fra udlandet

Køber du ringe fra England, Indien eller USA, er der ingen garanti for, at metallet lever op til de europæiske grænseværdier. Fragtprisen og toldbehandlingen er det mindste problem – det er indholdet af nikkel og bly, du skal spørge ind til. Bed altid sælgeren om at dokumentere legeringen skriftligt, og vær skeptisk, hvis svaret kun handler om design og størrelse.

Opbevaring og vaner, der skåner huden

Hvordan skal man opbevare smykker, hvis man har tendens til allergi? Svaret er tørt og mørkt. Fugt og luft nedbryder overfladen på billige smykker, og derfor bør du ikke lade armbånd og ringe ligge fremme på badeværelset. Opbevar dem i en lukket æske eller et smykkerør, gerne hver for sig, så metallerne ikke gnider mod hinanden og slider belægningen.

Tag ringe og armbånd af, før du vasker hænder, går i bad eller bruger håndcreme. Creme og sæbe danner en film på metallet, der holder nikkel tættere på huden. Efter brug kan du tørre smykket af med en blød klud, så sved og salt fjernes – det forlænger legeringens levetid betydeligt.

Det er også værd at tænke over hygiejnen. Smykker, der sjældent tages af, samler bakterier under ringen og i ørestikkanalen, og det kan give en reaktion, der ligner allergi, men som egentlig bare er irritation. Skal du have renset øreringe, kan du koge dem i et par minutter – men kun hvis de ikke indeholder lim eller sten, der ikke tåler vand.

Har du allerede fået konstateret nikkelallergi, er den sikre vej at holde sig til titan, ren guld og kirurgisk stål og undgå forgyldte og legerede metalsmykker helt. En lille prisseddel i bunden af smykkeæsken med materialenavnet er en billig forsikring, når du senere skal finde ud af, hvad der gav udslæt.